Jubilæumsskrift i anledning af 140 års stiftelse af Varde Håndværkerforening 1866-2006  ( nu varde Håndværker & Industriforening )

Udgivet 4 November 2006 ved festen på Hotel Arnbjerg. Skrevet  af Gustav Petersen sekretær

I  aften fejrer vi at Varde Håndværkerforening bestået i 140 år.Vi har i bestyrelsen besluttet at fejre dette. Vi vil, i lighed med 1966, hvor foreningen blev 100 år, og var med til at stifte Minibyen i Varde, sørge for at der sker en markering af denne festlige begivenhed. Ved årets åbning af Minibyen  d. 11. maj blev byen 40 år . Her valgte bestyrelsen, at vi i anledning af jubilæet, og ikke mindst at det var Varde Håndværkerforening der gav den første bygning til Minibyen, ved vort 100 år`s jubilæum i 1966, igen at overrække en gave. Det blev en check på 10.000 kr. som kunne anvendes efter eget valg. Beløbet blev overrakt til Henry Borg som repræsentant for minimurerne.

Varde Håndværker- og Industriforening er det naturlige ståsted for alle kommunens håndværkere af enhver art, der gerne vil være med til at præge fremtiden og nutiden i lokalområdet. Vi er i dag 128 medlemmer i foreningen. Bestyrelsen i jubilæumsåret består af følgende:

 Varde Håndværker- og Industriforening har siden 1866 sat sit præg på Varde By og Varde Kommune. I nyere tid er én af de største begivenheder, Foreningen har været primusmotor i, nok etableringen af Varde Miniby i 1966 ved Foreningens 100 års jubilæum. En kreds af daværende bestyrelsesmedlemmer og øvrige medlemmer gik sammen om at bygge den første bygning i Mini-byen, Nicolai Kirke, som stod færdig til jubilæet. Det blev starten til én af de største turistattraktioner i Vestjylland. Desuden ejer og driver man Junie Augusta Hansen´s Stiftelse i Nørregade, som i dag fremtræder som en absolut bygningsmæssig perle i den indre by. Først i halvfjerdserne blev en kreds af borgere, som havde deres gang i forskellige foreninger i byen, heriblandt Håndværkerforeningen, enige om at oprette S/I Carolineparken, og lige siden har Håndværkerforeningen sammen med Lions Club og Handelstandsforeningen samt Varde Kommune stået for driften og i de seneste år udbygningen af det store plejehjem med diverse beskyttede boliger. Desuden er Bestyrelsen aktiv i et utal af diverse stående udvalg og bestyrelser, for på den måde at tjene medlemmernes interesser i eksempelvis EUC VEST (tidl. Teknisk Skole i Esbjerg) og lignende. Et af de mere for offentligheden ukendte aktiviteter er medlemsskabet af Varelotteriet, som bunder i en næsten århundrede lang tradition. Derudover er Foreningens medlemmer naturligvis, gennem den daglige drift af deres respektive virksomheder, med til at sætte deres præg på utallige store og små bygningsmæssige opgaver både i og udenfor kommune.

I anledning af jubilæet har jeg været i foreningens arkiver og ved stor hjælp fra VVS installatør John Nielsen, fundet materiale omkring stiftelsen af foreningen i 1866, samt historie omkring opførelse af foreningsbygningen i Storegade ( nu Medborgerhuset)

1866

  Allerede i Middelalderen udviklede Næringslivet i Købstæderne både her og andet Steds i de europæiske Stater sig derhen, at Borgerne, såvel Købmænd som Håndværkere, samlede sig i Foreninger eller Lav, og at ingen kunde opnå Borgerskab på en Næring, for hvilken, der var oprettet Lav, uden først at have op­fyldt visse Betingelser, som var foreskrevne i .Lavsartiklerne, og navnlig skulde Vedkommende have godtgjort sin Duelighed til at optræde :som Udøver af det Håndværk eller Fag, hvori han vilde erhverve sig en Livsstilling.

At disse Lav i Tidernes Løb har skabt ,en betydelig Dygtighed og fremavlet en ikke ringe Selvfølelse hos Borgerskabet er uden for ,al Tvivl, og når vi nu betragter navnlig Håndværkets Præstationer fra hine Tider, må vi også erkende, at Lavsbrødrene i mange Tilfælde havde Ret til at pukke på deres fag­dannelse. Imidlertid stod Lavene som en hæm­sko over for den Frihedsbevægelse, som alle­rede i Slutningen af det attende Århundrede begyndte at gøre sig gældende i Frankrig, 'hvor "de mod alle gode Sæder stridende Lavs­ anordninger" ophævedes i 1776. Fra Frank­rig bredte denne Bevægelse sig efter Revolu­tionen i Slutningen af Århundredet til de an­dre europæiske Lande, særlig i Mellem og ,Nordeuropa, og nåede da også vort Fædre" land; men det var dog først omkring ved det nittende Århundredes Midte, at den her gav sig tydelige Udslag, idet vor nationale Kamp for Monarkiets, særlig Sønderjyllands Bevarelse trængte Bevægelserne på det sociale Område en Del i Baggrunden. Men da det så viste sig, at alle vore Bestræbelser i den Retning var spildt, idet Oprøret for at berøve os vort gamle Kronland desuagtet brød ud i lys Lue, og Kong Frederik udtalte de mandige Ord: "Det skal ej ske!", hvorhos han midt under Krigen udstedte Danmarks Riges frisindede Grundlov af 5. Juni 1849, da faldt hurtig alle Skranker for den nationale Begejstring, og da faldt også efterhånden alle Hindringer for den fri Udøvelse af den Livsgerning, hvortil enhver følte sig kaldet, således som det nær­mere bestemtes ved Næringsloven af 29. Decbr. 1857 og Ophævelsen af alle Lavsbaand fra 1. Januar 1862.

Her i Byen var det særlig for længst af­døde Redaktør Helms, der tog sagen i sin hånd, idet han sammen med andre inter­essererede fik et stort Møde af Håndværkere sammenkaldt den 24. Novbr. 1866 i Hr. Re­stauratør Stuhlmanns Lokale ved Søndenbro for at søge dannet en Håndværkerforening. Hr. Helms, der ledede mødet og udviklede hvilken nytte en sådan forening kunne gøre, støttedes heri af flere tilstedeværende, hvorefter han satte spørgsmålet om foreningens oprettelse til afstemning, hvilket enstemmig­ vedtoges, hvorpå der nedsattes en komite til at forelægge udkast til love for en kon­stituerende Generalforsamling. Til Medlem­mer af denne komite valgtes Helms, Guldsmed Dam, Farver Kastoft, Skomager J.M Jensen Brender og Garver Gotfredsen, og alle­rede den I. December. havde den endt sit ar­bejde, så den kunne fremlægge sit forslag­ på generalforsamlingen, hvor det, efter en liv­lig diskussion, med uvæsentlige ændringer vedtoges og fik følgende ordlyd:

LOVE

FOR

HAAN DVÆ R KER FOR EN I NG EN i VARDE

§ 1. Håndværkerforeningens væsentligste Øjemed skal være at give den talrige Klasse af Håndværkere Lejlighed til at samles og udveksle Meninger og Ideer, fatte Beslutninger, sigtende til at fremme Standens Vel samt fremme Enighed indbyrdes.

§ 2. I Foreningen kan kun optages berettigede og virkelig næringsdrivende Håndværksmestre, for så vidt de ikke ved Dom ere fundne skyldige i en i den offent­lige Mening vanærende Handling. Skulde der nogen Sinde blive Spørgsmål om Forståelsen af, hvem der er "berettiget og næringsdrivende Håndværksmester", afgør en Generalforsamling Spørgsmålet. Optagelsen sker i et Direktionsmøde efter i Forvejen at være anmeldt hos Formanden, og finder Direktionen, at den har Tvivl om Optagelsen, kan den henstille Sagens Afgørelse til en Generalforsamling_ Når et Medlem udtræder af For­eningen, taber han straks sin Ret til Andel i Foreningens Ejendele.

§ 3. Foreningen afholder ordinære Møde (General­forsamlinger) hver anden Måned, den første Mandag i Måneden, for så vidt det ikke er en Helligdag, ellers den påfølgende Mandag. Det første ordinære Møde af­holdes den første Mandag i Januar 1867. Ved de første ordinære Møder i Januar, April, Juli og October Fjerdingaar erlægges Fjerdingårskontingentet, der bestemmes til 24 Skilling for hvert Fjerdingår, stedse forud for et Fjerdingår. Ethvert Medlem, som optages ved Foreningens Stiftelse, svarer i Indskud l Rigsdaler, som erlægges efter Ophav straks til Foreningens Kasserer, med mindre Nogen skulde øn­ske at få Udsættelse med Indskuddet, da kan dette be­tales med en Sjettedel i hvert af de første 6 ordinære Møder,når man derom henvender sig til Bestyrelsen. Af disse Indtægter afholdes alle Foreningens Udgifter,så vel som Sygebidragene.

Skulde Foreningens Midler ved mulig indtrædende stor Sygdom blandt Medlemmerne gå ned til så lav en Sum, at Direktionen skønner et Ekstrabidrag nødven­digt, sammenkalder denne en Generalforsamling, som derpå bestemmer Bidragets Størrelse. Ny indtrædende Medlemmer have ved deres Op­tagelse at erlægge et Indskud af l Rigsdaler. 48 Skilling foruden det ordinære fjerdingaarlige Kontingent, for så vidt de er 50 År eller derunder; er de over 50 År, forhøjes Indskuddet til 2 Rigsdaler.

Ekstraordinære Møder har Bestyrelsen Ret til at sam­menkalde, ligesom det også er Bestyrelsens Pligt at foranstalte Ekstramøder, når mindst 10 Medlemmer af Foreningen skriftlig måtte opfordre dertil. Såvel til disse som til de ordinære Møder, hvortil ethvert Med­lem saavidt muligt bør give Møde, indvarsles 4 Dage 'forud gennem Varde Avis ved Møderne kan Ingen udøve Stemmeret uden ved personligt Møde, og de Udeblivende er pligtige til at underkaste sig, hvad de Mødende bestemme.

       § 4. Bestyrelsen skal bestaa af 5 Medlemmer, af hvilke det første Aar afgaar to ef­ter Lodtrækning, det næste de tre. Hvert andet Aar afgaar frem­deles de to ældste og hvert andet de tre. ­

Disse Valg foregaa stedse i Januar-Mødet og de Fratrædende kunne vælges paany, hvis de er villige til at modtage Genvalg. Første Valg kan ingen undslaa sig for. Besty­relsen vælger af sin Midte selv sin For­mand, Kasserer og Regnskabsfører, hvil­ken sidste altid aflæg­ger sit Regnskab for det forløbne Aar i hvert Aars Januar-Møde. Kassereren før er en Kassebog, som til en­hver Tid skal være til­gængelig for Bestyrel­sens Medlemmer, der til ubestemte Tider skulle efterse denne og derom give Kassebo­gen Paategning. Naar Kassebeholdningen overstiger 50 Rdl.,skal den afgives til Forrentning i Varde Sparekasse.

§ 5. For at Be­styrelsen maa bruge Foreningens Navn til Ansøgninger eller Klager eller deslige, maa de tre Fjerde­dele af de paa en i den Anledning sammenkaldt Gene­ralforsamling Mødte have stemt for Sagen.

. § 6. Formanden tilsiger til Møderne, leder Forhandlingerne ved samme og drager Omsorg for, at Forhand­lingsprotokollen bliver ført nøjagtig. Kassereren mod­tager Kontingenterne og Alt, hvad der ellers maatte til­flyde Foreningens Kasse, udbetaler Foreningens Udgifter naar de er anviste af Formanden, samt aflægger Regnskabet, hvilket sidste bliver at revidere af dertil valgte Revisorer af Foreningens Medlemmer.

§ 7. Naar et Medlem af Foreningen enten selv el­ler gennem et andet Medlem til Formanden afleverer Lægeattest om at have været syg i tre Uger, da beordrer denne Kassereren til at udbetale den Syge 4 Rdl. 48 Sk., og saafremt Sygdom­men vedvarer, da frem­deles l Rigsdaler. 48 Skilling. i hver af de følgende tre Uger, efter hvilken Tid Understøttelsen alde­les ophører, og kan in­gen i et Aar fra den sidste Gang, han har faaet Sygehjælp, yder­ligere erholde saadan. Foreningen lønner en Læge, hos hvem Med­lemmerne paa Forlan­gende kan erholde gra­tis Lægehjælp.

Denne Paragraf træ­der først i Kraft d. 1. Januar 1868, dog saa­ledes, at saafremt Be­styrelsen finder, at et Medlem i Tiden ind­til den nævnte Dato maatte blive særdeles trængende til Syge­hjælp, skal en Gene­ralforsamling sammen­kaldes, og denne af­gør da, hvorledes et saadant Medlem skal hjælpes.

§ 8. Skulde der nogensinde i Forenin­gens Møder ske Brud paa Orden og Rolighed, eller saadanne Hand­linger foretages, der kunne anses for upas­sende eller stridende mod Foreningens For­maal, og paagældende ikke efter Opfordring af Bestyrelsen træder tilbage inden Sømmelighedens Grænser, da skal ved samme Møde stemmes om, hvor­vidt en saadan kan vedblive at være Medlem, eller han skal ekskIuderes. I sidste Tilfælde taber han tillige sin Ret til Foreningens Ejendele.

§ 9. Udebliver et Medlem med Kontingent til For­faldstiden, og han ikke i det næste ordinære Møde be­taler det Resterende, da afgør Forsamlingen i Mødet, hvorledes der skal forholdes med Restanten.

§ 10. Forandringer i disse Love kan kun foretages i Januar-Møderne, og kun naar de to Trediedele af de Mødende stemme for samme. Til at tage gyldig Beslut­ninger maa stedse mindst 25 af Medlemmerne være til­stede og afgive Stemme. Er dette Medlemsantal ikke tilstede ved en Generalforsamling, da indvarsles paa sædvanlig Maade til en ny Generalforsamling næste Mandag, og simpel Stemmeflerhed af de Mødende afgør da Sagen.

§ Il. Bestyrelsen har at opslaa i ForsamlingsværeI­set før hvert Mødes Begyndelse, hvilke Sager der ere til Forhandling. Naar et af Foreningens Medlemmer øn­sker en Sag forhandlet i et Møde, har han senest Dagen før at anmelde det for Formanden.

§ 12. Skulde Foreningen nogensi'nde af hvilkensom­helst Aarsag blive opløst, da arver Friboligen for værdige, trængende Borgere og deres Enker Foreningens Ejendele.

Efter at Lovene således var vedtagne, teg­nede sig som faste Medlemmer og Stiftere af Foreningen 83 Håndværkere, et forholdsvis meget betydeligt antal, som derpå indvalgte i direktionen eller bestyrelsen de samme Mænd, som havde forfattet Udkast til Lovene, nem­lig d'Hrr. Redaktør Helms, Guldsmed Dam, Garver Gotfredsen, Farver Kastoft og Sko­mager Brender, der altsaa blev dem, der skulde føre Foreningens Arbejde ud i Livet, og hvis Billede omstaaende (taget i Redaktør Helms' Have ved Sønderport) gengives sammen med Hr. Helms' plejesøn, den senere bekendte Red­aktør og Landstingsmand Bølling, der også viste foreningen stor Interesse, hvilket senere skal påvises.

Som man vil se, er Foreningens første Love ikke særlig omfattende; men da det som bekendt ikke kommer an på Bogstaverne, men det er ånden, som levendegør, så var de tilstrækkelige til at danne grundlaget for virk­somheden gennem mange år, selvom de i tidens løb ofte har måttet ændres, dels på grund af lovgivningen, og dels fordi praktiske forhold krævede det.

Den unge Forening tog under sin energiske formand straks kraftig fat ikke alene på sine indre opgaver, men også på spørgsmål, som i særlig grad kunde interessere den al­mindelige befolkning. Således indsendte den allerede 11. Marts 1867 sammen med andre Haandværkerforeninger, en af 83 Med­lemmer undertegnet Adresse til Folketingets Formand om Understøttelser med Hensyn til Bygningsafgiften, hvorhos den havde anmodet såvel "Borgerrepræsentation en " med sin selv­valgte Formand som Handelsforeningen om at virke i samme Retning.

Træplantningssagen, som her på egnen særlig blev ført frem af Købmand. A. K. Bastrup, havde også foreningens øre, idet den alle­rede i et af sine første Møder på foranledning af Apotheker Helms bevilgede "Det danske Hedeselskab", som da var stiftet, et årligt tilskud af 2 Rigsdaler.

Indenrigsministeriet havde ved en Rund­skrivelse til Kommunalbestyrelserne opfordret disse til at yde støtte for Håndværkere og Industridrivende, der ønskede at deltage i den københavnske Arbejderforenings "Tog" til Ver­densudstillngen i Paris 1867. Men der synes ikke at have været videre Lyst til så lang en rejse, idet sagen fra foreningen, hvor den blev forelagt den 6. Maj 1867, kun toges til efter­retning, og "Borgerrepræsentationen" skønnes heller ikke at have vist den nogen særlig Interesse.

FORENINGS-BYGNINGEN

Spørgsmålet om at få en egen bygning rejstes allerede på en generalforsamling 5. ferbruar 1877 af kurvemager Johansen ( malermester Vittarps svigerfar ) og vandt straks tilslutning. På forskellig måde søgte man i årene derefter at tilvejebringe midler til dette formål. I 1883 var byggefonden så stor, at man skred til købet af sadelmager P. Tarps ejendom i Storegade, beliggende mellem distrikslæge Blochs ( nu bogtrykker Nordhjems) og blikkenslager I.Z Thomsen ( nu kgl. Vejer og måler Aksel V. Bech-Hansens ).

Men først 6 år efter, 1889,påbegyndtes opførelsen af den nye bygning. Omkostningerne var anslået til 38.000 kr. hvoraf 2200 var tilvejebragt ved en basar, medens 5.000 tegnedes som aktiekapital, 1.400 kr. i tilskud fra Sparekassen og 5.000 kr. fra Håndværkerforeningens kasse.

Til Teknisk skole fik man fra staten et tilskud på 6.500 kr.

Den 15.Oktober indviedes Teknisk skole, medens selve foreningsbygningen først toges i brug d. 10 Maj 1890.

Smedemester C.C. Hansen, hvis datter, Broderihandler Frk. Hansine Hansen, ved sit testamente oprettede et legat til Håndværkerforeningen på 2.400 kr. til minde om forældrene, var foreningens formand i byggeårene. Tilsynsførende ved byggearbejderne, der udførtes af Murermester H.F Hansen og Tømrermester J.C Thorbøll, var Overbanemester MichaelsenAfsluttende bemærkninger

Bestyrelsen håbet at læserne har fået et indblik i stiftelsen af foreningen. Det har været 140 meget begivenhedsrige år. I de 140 år har foreningen haft sin egen Låne & Sparekasse der eksisterede i mange år og siden hen blev sammenlagt med Varde Sparekasse-nu Bikuben. Foreningen havde også sin egen sygekasse. I Storegade ejede og drev man ” Varde Håndværkerforening” i den smukke bygning, som man for nogle år tilbage solgte, og der nu huser Varde Kommunes medborgerhus. (omtalt i ovenstående artikel ). I den stolte bygning er der afholdt mange medlemsmøder, stiftelsesfester, nytårsballer, danseskoler med de berømte afdansningsballer hvor de voksne så på-  (hvis de ikke var optaget i restauranten med andre gøremål) hvad de små poder havde lært i vintrenes løb. I 60èrne var der mange store pigtrådskoncerter.

Vi bliver nu en stor ny kommune ved indgangen til 2007 og mange udfordringer venter foreningen i de kommende år