Love for Varde Håndværk- og Industriforening

Marts 2004/GPET
Nye Love 2004

Foreningens love er revideret i 2004, og godkendt på en ekstra samt ordinær generalforsamling. De nye love omfatter samtidig en fortegnelse over foreningens legater, samt vedtægter for Håndværkerforeningens uddannelsesfond.

Lovene:
Vedtægter for Varde Håndværker- og Industriforening

§ 1

Foreningens formål er at varetage og fremme håndværkets og industriens tarv ved alle de midler, der står til foreningens rådighed. Foreningen støtter sine medlemmer gennem begravelseskasse og understøttelsesfond. Endvidere foranstalter foreningen selskabelige sammenkomster og foredragsmøder m.v.


§ 2

Adgang til optagelse i foreningen står åbent for enhver myndig person, når vedkommende er selvstændig ejer og/eller daglig leder af en i Varde Kommune beliggende virksomhed. Alt under forudsætning af, at virksomheden beskæftiger sig med håndværk eller industri.

Medlemskategorier:
A-medlemmer er medlemmer, der aktivt deltager i den daglige drift af virksomheden uan-set alder. Medlemskabet er et personligt medlemskab, hvor der min. kræves opgivet fød-selsdato/år, og privatadresse sammen med virksomhedsnavn og adresse. Såfremt med-lemmet udtræder af den virksomhed, hvori han var ansat ved optagelsen, kan han, hvis det ønskes, fortsætte som B-medlem. Medlemskabet fortsættes i øvrigt for virksomheden, hvis den evt. nye daglige leder optages som medlem. Ingen kan nyoptages som andet end A-medlemmer.

B-medlemmer er aktive medlemmer, der ikke mere aktivt deltager i den daglige drift af en virksomhed, men som endnu ikke er fyldt 65 år.  Disse medlemmer deltager i foreningens virke på lige fod med A-medlemmer. For B-medlemmer kan der på den ordinære generalforsamling aftales en lavere kontingent.

C-medlemmer er tidligere A eller B medlemmer som ikke mere er aktive og er fyldt 65 år, eller af helbredsmæssige eller andre årsager må betragtes som pensionister, selv om de endnu ikke er fyldt 65 år. C-medlemmer betaler altid en mindre kontingent end A-medlemmer. Hvorvidt C-medlemmer indkaldes til arrangementer som fortrinsvis er møntet på aktive som A og B-medlemmer beror på bestyrelsens vurdering, men C-medlemmer skal altid som minimum indkaldes til alle ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.

D-medlemmer er enker eller enkemænd efter afdøde A-B eller C-medlemmer. D-medlemmer betaler ikke kontingent og inviteres fortrinsvis til selskabelige arrangementer på lige fod med C-medlemmer, dog ikke til generalforsamlinger.
Enhver der ønsker sig optaget som medlem af foreningen, må udfylde en optagelsesblan-ket, der fås udleveret ved henvendelse til bestyrelsen eller udfyldes på foreningens Inter-net hjemmeside på adressen. www.vardehvf.dk . Bestyrelsen behandler derefter optagel-sesbegæringen og giver vedkommende skriftlig meddelelse om, hvorvidt der findes noget til hinder for optagelsen eller ej. Medlemmerne af håndværkerforeningen er tillige medlemmer af begravelseskassen


§ 3

Ved indtrædelse i foreningen erlægger ethvert nyt medlem et indskud ifølge protokollen + kontingent for det pågældende år.
Ved dødsfald ydes der af begravelseskassefonden afdødes enke eller arvinger en begra-velseshjælp - efter følgende skala:

  • Indtil 15 år -  ingen hjælp.
  • 15 - 20 års medlemskab - Iifølge protokollen
  • over 20 års medlemskab - Ifølge protokollen.

* Beløbene udbetales efter henvendelse.

Enken (enkemanden) efter et medlem kan indtræde i sin af døde ægtefælles sted uden indskud, såfremt vedkommende fortsætter ægtefællens forretning, jfr. bestemmelserne i § 2, men vil m.h.t. begravelseskassen være at betragte som nyt medlem. I øvrigt optages enker (enkemænd) efter A-B eller C-medlemmer automatisk kontingentfrit som D-medlemmer.


§ 4

Kontingentet opkræves årligt i april måned. Kontingentet fastsættes, efter indstilling , på den årlige generalforsamling og har virkning fra det følgende års opkrævning. Har et medlem, efter påkrav, ikke betalt sit kontingent inden d. 1. juli vil pågældende med-lem blive slettet af foreningen. Et på denne måde slettet medlem kan kun optages på ny som nyt medlem efter, at det har betalt sine restancer. Når et medlem udtræder af foreningen, har det intet krav på dens ejendele. Udmeldelse skal meddeles skriftligt til kassereren. Såfremt nogen ved bortflytning eller udmeldelse står i restance for kontingenter m.v. drager kassereren så vidt muligt omsorg for beløbets inddrivelse.


§ 5

Foreningen afholder ordinær generalforsamling i januar kvartal. Formanden åbner general-forsamlingen, hvorefter der foretages valg af ordstyrer. Såvel ordinære som ekstraordinæ-re generalforsamlinger indvarsles af bestyrelsen ved fremsendelse af dagsorden mindst 8 dage før den planlagte generalforsamling. Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes så ofte, bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 25 medlemmer skriftligt forlanger det.

Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest 3 dage før generalforsamlingen.
Ved møderne kan ingen udøve stemmeret uden personlig nærværelse.


§ 6

Bestyrelsen består af 5 eller 7 medlemmer og 2 suppleanter, der vælges af generalforsam-lingen for 3 år af gangen., Bestyrelsen kan vedtage, at suppleanter deltager i bestyrelses-møder. Afgang og nyvalg sker i den tidligere fastsatte orden i henholdt til forhandlingspro-tokollen. De fratrædende kan vælges på ny, hvis de er villige til at modtage genvalg.

Efter forløbet af 6 år fra fratrædelse, såvel som ved første valg, er et ethvert medlem plig-tig til at modtage valg, for så vidt medlemmet ikke er fyldt 60 år, med mindre han for besty-relsen, eventuelt for generalforsamlingen, angiver så vægtige grunde, at der findes gyldig anledning til at fritage medlemmet for valget.

Medlemmet kan i valgperioden, ikke nedlægge sin funktion, medmindre en generalfor-samling finder de af medlemmet fremførte grunde antagelige.

Såfremt et bestyrelsesmedlems bo kommer under konkursbehandling, må medlemmet ud-træde af bestyrelsen, og nyvalg foretages ved første ordinære generalforsamling.

For at være valgt til bestyrelsen fordres mindst halvdelen af de afgivne gyldige stemmer. Såvel valgene som forefaldende udfyldningsvalg til bestyrelsen foregår samlede. Opstilles der ved et valg flere kandidater, end der skal være bestyrelsesmedlemmer, foretages skriftlig afstemning. Alle andre valg afgøres ved simpelt stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. Bestyrelsen vælger selv sin formand, næstformand, kasserer og sekretær, og kan supple-re sig med foreningsmedlemmer til de nødvendige udvalg. Næstformanden besørger i formandens forfald alle denne påhvilende forretninger. Kasse-reren opkræver foreningens indtægter efter bestyrelsens ordre og fører nøjagtige kasse-bøger. Formanden har til enhver tid ret til at efterse kassererens bøger og kassebehold-ning. Kassereren aflægger ved hvert års udgang regnskab så betids, at det kan overgives to re-visorer, der da drager omsorg for, at det i revideret stand kan fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen. Revisorerne og en suppleant vælges ligeledes på den ordinære generalforsamling. De fungerer i to år og afgår skiftevis i den orden, som er anvist i forhandlingsprotokollen. De kan genvælges.


§ 7

Bestyrelsen skal sikre at vedtægterne for foreningen til stadighed er tidssvarende og sørge for at indstille eventuelle ændringer til vedtagelse på de årlige generalforsamlinger. For-slag til vedtægtsændringer fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 8 da-ge før generalforsamlingens afholdelse. Vedtagelse af de af bestyrelsen eller medlemmer-ne forslåede ændringer træffes af generalforsamlingen med simpelt flertal.


§ 8

På det konstituerende bestyrelsesmøde efter hvert års generalforsamling, tager bestyrel-sen bestemmelse om, hvorledes foreningens stiftelsesdag skal fejres. På bestyrelsesmø-det besluttes det hvor stort et tilskud der kan ydes fra foreningens kasse, og/eller ansøges om i foreningens legatafdeling til støtte for dagens festligholdelse. Foreningens stiftelses-dag er den 1. december.


§ 9

Det påhviler såvel bestyrelsen som medlemmerne i foreningens interesse at drage omsorg for tilslutning til foreningen, særlig ved nye virksomheder inden for håndværk og industri, som tilflytter kommunen.
Ethvert nyt medlem modtager et eksemplar af foreningens love.


§ 10

I tilfælde af foreningens opløsning må dens midler og ejendele ingensinde anvendes i no-get andet øjemed end til håndværkerstandens bedste og kan aldrig blive genstand for de-ling.
Bestemmelser desangående tages på en generalforsamling.


§ 11

Disse love træder i kraft straks efter vedtagelsen på generalforsamlingen

Således vedtaget Varde den 18 marts 2004

Jan Lundkvist, Flemming Schantz, Gustav Petersen, John Nielsen, Jens Chr. Holm
Niels J. Andersen, Kurt Tange

==============================oOo===========================


Vedtægter for Legater og Fonde der administreres af Varde Håndværker & Industri-forening.

1.Fondens formål er at støtte uddannelsen af unge håndværkere i Varde Kommune i faglig og almendannende henseende,give støtte til afholdelse af kulturelle arrangementer , og C+ D medlemmer. Der kan også bevilliges støtte til bevarelse og renovering af Stiftelsens ejendomme i Nørregade, Varde.

 

 

2.Fonden administreres af Varde Håndværkerforenings bestyrelse der har nedsat et legatudvalg til behandling af indkomne ansøgninger.

 

Bestyrelsen  opfordrer, ved bekendtgørelse i dagspressen og på foreningens hjemmeside på www.vhfvarde.dk, ansøgere til at søge om tilskud fra legat og fondsmidler i henhold til vedtægterne.

 

Udbetaling af julelegater til C+D medlemmer sker uden ansøgning og i henhold til protokollen.

 

3.Enhver udbetaling af fonds og legatmidler samt hensættelser ,skal attesteres af 2 bestyrelsesmedlemmer.

 

4. Foreningens 2 revisorer reviderer og underskriver hvert år både forening, samt legat og fondsregnskaber.

Således vedtaget Varde den 18 marts 2004

Jan Lundkvist, Flemming Schantz, Gustav Petersen, John Nielsen, Jens Chr. Holm
Niels J. Andersen, Kurt Tange




================================oOo=========================

Fortegnelse over legater under Varde Håndværkerforenings bestyrelse:

Murermester H.F. Hansen og hustrus legat.
Murermester H.F. Hansen og hustrus suppleringslegat.
Elise Bruhns legat.
Blikkenslagermester I.Z. Thomsens legat.
Buntmager A.S. Nielsens Legat.
N.O.M. Nielsens boghandels jubilæumslegat.
Købmand P.C. Søndergård og hustrus legat.
Vognfabrikant J.S. Thorup Christensen og hustrus legat.
Urmager og optiker Poul Burgård Jensen og hustrus legat.
Bagermester E.P. Nielsen og hustrus legat.
Elisabeth J.K. Staus Legat.
Agent Poul Debel og hustrus legat.
Slagtermester J. Bune og hustrus legat.
Blikkenslagermester Ørum og hustrus legat.
Tømrermester J. Thomsen og hustrus legat.
Håndværkernes Bolig og Hjælpefond.
Bogtrykker Brendstrups opmuntringslegat.
Smedemester C.C. Hansen og hustrus legat.
Varde Håndværkerforenings uddannelsesfond.
Anne og Henrik Nordhjems jubilæumslegat.
Varde Byråds jubilæumslegat.
Håndværkersvendenes rejselegat.
Teknisk Skoles legat.
Sadelmager Frits Pedersens legat.
Generalkonsul Pontoppidans legat.



© Copyright 2001-2012 Varde Håndværk- og Industriforening
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk